kickstart_logo.png

Give a man a fish and you feed him for a day; teach a man to fish and you feed him for a lifetime.


Sådan lyder et japansk ordsprog, som jeg holder meget af. Løst oversat betyder det ’Giv en mand en fisk og han er mæt i en dag. Lær ham at fiske og han har mad hele livet’.

Og det er faktisk fundamentet i dette kursus. I løbet af de kommende uger vil jeg lære dig, hvordan du spiser Low Carb/Keto uanset hvordan dit liv, din hverdag og din familiesituation ser ud, uanset indholdet i dit køleskab og uanset hvor du er i verden.

Jeg vil gøre dig til den mest kompetente Low Carber og jeg vil lære dig, hvordan du finder din egen vej i det. Jeg vil hjælpe dig med at genetablere tilliden til den utroligt kompetente krop, du er så heldig at bo i, så du kan samarbejde med den om det projekt, vi starter om lidt.

Kursusoversigt

Herunder kan du se, hvordan kurset er bygget op:

Intro-uge
Den grundlæggende viden, som er nødvendig for, at du kan få mest udbytte af kurset.

Uge 1-4: Keto-fasen: Vejen til den fedtforbrændende krop
Fire uger med kulhydratrestriktion, fokus på bedre appetitregulering og forståelse af hvad det kræver at lykkes med vægttab på Low Carb/Keto

Bonus-uge: Din langvarige succes
Redskaber til at overkomme bump på livets vej og hvordan du kommer videre, når du har nået dit vægtmål.

Se hele kursusoversigten dag for dag og se hvornår du får opskrifter osv. her: KURSUSOVERSIGT KICKSTART.

MÅL: At gøre dig superkompetent og selvkørende

Dette er ikke det traditionelle følg denne kostplan-kursus, som giver dig succes lige akkurat lige så længe, som du magter at følge den fastlagte plan, men som vil slå dig ud af kurs hver gang livet slår en knude. For ærligt talt, at følge en plan, nogen andre har lavet, lærer man ikke meget af. 

I stedet gør jeg dig til chefen i dit eget sundhedsunivers. Og det er faktisk vigtigt. For du er den eneste, der skal leve med dig og det skal du gøre 24 timer i døgnet resten af dit liv. Vores tid sammen her er i det store billede begrænset. Men når vi om 6 uger siger farvel til hinanden, så ved du præcis hvad du skal gøre for at lykkes med dit projekt.

Jeg har coachet mere end 5.000 mennesker igennem denne proces, og jeg har indgående kendskab til, hvad det er, du skal igennem. Og du kan roligt glæde dig. Det bliver skidt før det bliver godt, men når det først er godt, er det ulig noget, du nogensinde har prøvet før.

Det er ikke meningen, at du skal vide, forstå og kunne alt fra dag 1. Du skal bare læne dig tilbage og følge med på rejsen, imens jeg hver dag i de 6 uger klæder dig på og gør dig klogere på krop, sundhed, vægt, mindset og tanker. 

Jeg garanterer dig, at du ikke vil begribe hvor meget, der er sket og hvor meget, du føler, du har rykket dig, når vi står ved kursets sidste dag.

Glæd dig – det bliver vildt godt!

Tilmeld dig Keto Kickstart

Ja tak - jeg vil med på næste kursus